Velkommen
på Midtbyens Gymnasium
4. og 5. sal
Oplev
to store værker af Mie Mørkeberg doneret til Midtbyens Gymnasium af Ny Carlsbergfondet.
Gå på opdagelse
i de store værker og i skitserne som fortæller om de mange overvejelser og tanker Mie Mørkeberg har gjort sig i arbejdet med at personliggøre værkerne efter sine interviews med elever og undervisere på Midtbyens Gymnasium.
Mie Mørkeberg
Mie Mørkeberg (f. 1980) har siden hun tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006 udviklet et malerisk univers, der cirkler omkring det foruroligende og forstyrrende. Hendes tidligste værker, udspillede sig ofte i velkendte omgivelser – stuer, køkkener, dukkehuse og balsale – der ulmede en uhåndgribelig katastrofe i de mennesketomme scenarier og surreelle ophobninger af genstande på randen af kaos. Med udgangspunkt i en unheimlich kontrast imellem hjemlige elementer og truende, turbulente forvrængninger, skabte hun dystopiske universer, der hele tiden truede med at få harmonien til at slå revner.
I sine senere værker, der både tæller malerier og keramiske elementer har hun vendt sig imod menneskefiguren og dens relation til naturen i en posthuman tidsalder, men hvor det dystopiske stadigvæk er tilstæde. Motivisk trækker hun både på mytologiske væsner og fortællinger og underbevidste, drømmende eller metafysiske universer, hvor logiske kategorier er i opløsning, rumlig orientering under nedbrydning og hvor det vildtvoksende og fremmedartede er på fremtog.
Louise Steiwer, citat fra grønningen.dk
30 betydningsfulde kvinder
Mie Mørkeberg er netop blev udpeget af Folketinget til at udføre det kommende portræt af 30 betydningsfulde kvindelige politikere, efter kvinderne fik valgret i 1915.
Når portrættet er færdigt om cirka halvandet år, vil det blive hængt op i Samtaleværelset på Christiansborg, der er et af de fineste værelser i Folketinget.
Læs mere om opgaven til Folketinget
her
På denne side vises uddrag af Mie Mørkebergs skitser til værkerne, som du kan opleve på Midtbyens Gymnasium i Viborg.
Viborg november 2022